Beredskab
Røde Kors fungerer som en beredskabsorganisation og er en integreret del af det nationale beredskab i Danmark. Med en stærk lokal forankring træder vi til ved både regionale og nationale kriser, hvor vi fungerer som et vigtigt supplement til de offentlige beredskabsmyndigheder ved større hændelser.
Vores beredskab drives af frivillige krisestøtter, der på anmodning fra myndighederne rykker ud til alt fra store ulykker og miljøkatastrofer til ildebrande og flygtningeindsatser.
Kernen i vores indsats er den psykosociale støtte. Det handler om psykisk førstehjælp, medmenneskelig omsorg og det at være til stede for andre, så vi sammen kan skabe ro og tryghed i en kaotisk situation.
Udover den psykiske støtte løfter vi også praktiske opgaver, herunder bemanding af tryghedszoner, informationshåndtering og koordinering af spontane frivillige.
Som krisestøtte er det essentielt, at du har en naturlig forståelse for, hvordan mennesker reagerer i krise. Vi søger dig, der har modenhed, situationsfornemmelse og en evne til at bevare roen, når det uforudsigelige sker. Fleksibilitet og tålmodighed er nøgleord i rollen. Du får naturligvis alle nødvendige kurser, så du er trygt klædt på til opgaven.
Vil du gøre en forskel for civilsamfundet og Røde Kors? Klik på linket herunder for at blive en del af vores hold af krisestøtter.
-
Aktivitetsleder
Rasmus Bjerring
-
Aktivitetsleder
Jesper Lindquist